Headhunting

Din vej til en vellykket headhuntning

Det er svært at headhunte, hvis du ikke fra start gør det meget klart, hvad du er på jagt efter – og hvordan du skal få vedkommendes signatur i sidste ende. Vi har en fremgangsmåde, som sikrer, at vi altid får belyst alle de punkter, der skal til, hvis rekrutteringen skal foregå uden for mange usikkerheder.

Kompetent – foran på teknologi og erfaring

Har du brug for hjælp til rekruttering?

Vi vil gerne hjælpe dig.
Kontakt os i dag, og få en uforpligtende snak om, hvordan vi finder din nye medarbejder.

Sådan gør vi:

  • Vi starter med at få en dybere indsigt i virksomhedens aktuelle situation og strategi for fremtiden, herunder hvilke områder, udfordringer og opgaver, kandidaten skal løfte og løse.
  • Vi observerer og kortlægger kulturen i virksomheden. Det er et område, vi lægger stor vægt på. Det er ofte her, at matchet brister eller bærer.
  • Vi danner os et indtryk af, og kortlægger kandidatens kommende kollegaer, så vi har et tydeligt billede af de personligheder, vedkommende skal kunne fungere med.
  • Vi afdækker de kritiske kompetencer og den nødvendige kapacitet, som vi skal have ud af en kommende kandidat, som f.eks.:
    • Personlige og sociale kompetencer
    • Professionelle og faglige kompetencer
    • Analytisk kapacitet
    • Evne til at eksekvere
    • Fremtidigt potentiale
    • Match med virksomhedens kultur
  • Vi finder kandidater med de ønskede træk og kompetencer.
  • Vi går videre med kandidaterne og afklarer, om der er match mellem vedkommende og virksomhedens krav og forvent-ninger – og omvendt om stillingen passer ind i kandidatens mål og ambitioner.
  • Vi vurderer kandidaternes match i forhold til kravene – og vi rapporterer tilbage, hvis en kandidat overrasker positivt på andre parametre.
  • Vi indhenter resultatdokumentation, referencer og andet, som sikrer, at kandidaten faktisk er og kan, hvad vedkommende giver sig ud for.
  • Vi forsøger at forudsige spidskandidatens match i forhold til virksomhedskulturen.
  • Vi udarbejder en grundig kandidatrapport med den enkelte spidskandidats egnethed, begrænsninger og potentiale.
  • Vi udarbejder et personbestemt onboarding-program for den valgte kandidat.

Headhunting med omhu

At få headhuntet den rette kandidat kræver omhu, og headhunting er en af de discipliner i en rekrutteringsproces, som kræver mest forarbejde – for alle parter. I Kompetent har vi erfaring nok med at rekruttere både ledere og specialister til at vide, hvad der skal til, for at få det gode match.

Spændende samtaler, god kemi og papirerne i orden er nemlig ikke ensbetydende med, at rekrutteringen ender lykkeligt. Når vi skal headhunte, er det vores opgave at komme et spadestik dybere, og vi arbejder os med velafprøvet metode frem til, hvordan vi kommer uden om faldgruberne. Vi har også en forståelse af, at der aldrig er et facit, når vi har med mennesker at gøre. Processen er derfor smidig, mens fundamentet er bundsolidt.

Det hele starter med din virksomhed. En vellykket headhunting kræver nemlig, at vi får en dyb indsigt i den virkelighed, kandidaten skal findes til. Vi ser på din virksomheds strategiske udfordringer, kultur og naturligvis de krav, du har til en kommende kandidat. Vi kommer til at lytte til dig, vi kommer til at foretage vores egne observationer, og vi kommer til at stille spørgsmål til de områder, hvor vi mener, du bør udfordres.

En vellykket headhunt tager typisk et par måneder – men kan lade sig gøre på cirka 30 dage, hvis du er under tidspres.

Digital tilgang til en menneskebranche

Kompetent er tung på kompetence og let i løs-ninger. Vores kunder agerer i en digital verden, som kræver smidighed og hurtige omstillinger. Derfor har vi sat strøm til processen i vores samarbejde med kunder såvel som kandidater.

Vi har udviklet vores egen platform, hvor du som virksomhedsleder kan følge processerne og kommunikere med os direkte. Det giver os en meget mere glidende proces end tidligere tiders briefs på ugebasis. På samme måde kan vi også på langt mere smidig vis informere vores kandidater om processen, ligesom vi meget nemt kan samle leads op fra kandidater, der ønsker at findes i vores kartoteker.

Vores digitale platform giver os nogle enestående muligheder. For gode kunderelationer, for et bedre rekrutteringsgrundlag og for en headhuntingproces, som kan løses langt hurtigere end ellers. Alt er naturligvis GDPR-compliant og med høj datasikkerhed for øje.

Hvordan foregår en headhunting?

Når vi headhunter for virksomheder i Danmark såvel som i udlandet, starter vi typisk med en ret stor pulje af kandidater, som vi hurtigt tynder ud i via de krav og data, vi får indsamlet hos dig. Puljen består både af profiler, vi ikke har relationer til, af folk i vores kartotek, i vores netværk – og i vores netværks netværk.

Herefter begynder arbejdet med at kontakte kandidaterne, og her skal vi bruge en vis grad af diskretion og forsigtighed. En stor del af dem, vi forsøger at headhunte, sidder nemlig i gode stillinger. Selvom denne type rekruttering er en del af spillet, kan det alligevel skabe noget uro, og derfor er diskretion og nøje afvejning af indsatsen et vigtigt fokuspunkt i Kompetent. Det er nemlig vigtigt, at kandidaterne får et godt indtryk af os – og dermed de virksomheder, vi repræsenterer.

Inden dialogen mellem dig og kandidaten begynder, har vi foretaget den indledende research og afstemt kandidatens reelle interesse for såvel jobbet som din virksomhed. Vores vurdering af kompetencemæssigt og personligt match understøtter vi med resultatdokumentation, personligheds-tests og referencer for at nævne nogle af de værktøjer, vi anvender.

Når underskriften er inden for rækkevidde, hjælper vi også med de sidste skridt – altså de endelige forhandlinger og planer for onboarding. Her kan vores rolle som tredjepart fungere som en god stødpude og katalysator i konkretiseringen af de gensidige krav.

Få det helt rigtige match!

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om din kommende lederrekruttering.

Headhunting eller normal rekruttering?

Headhunting og normal rekruttering er to veje til samme mål; en ny, stærk medarbejder på holdet. Begge har fordele og ulemper, du bør afveje, inden du sætter processen i gang. Selvom det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet.

  • De to største fordele ved headhunting er typisk diskretion og screening. Et headhunter-firma kommer som regel på tale, når din virksomhed mangler en nøglemedarbejder. Disse profiler sidder ofte i gode stillinger – måske endda hos en konkurrent. Derfor er det vigtigt at kunne garantere kandidaten diskretion i forhold til dialogen, og her er headhunteren altså en garant, som giver tryghed i den tidlige fase.

  • Ikke alene er der gerne rift om nøgleprofilerne – en fejlrekruttering kan også skabe stor uro på arbejdspladsen. Rekruttering, hvor kandidaten bliver udvalgt og opsøgt til stillingen – og ikke omvendt, screener simpelthen både irrelevante og uhensigtsmæssige kandidater fra fra start. Med en headhunter-virksomhed i ryggen er du typisk også sikker på, at din kandidat er reelt motiveret.

  • Ikke ulig et skuffesalg på en ejendom har en headhunting den ulempe, at du med de mere lukkede døre eventuelt kan misse potentielt gode bud. Det kan jo sagtens være, at der i bunken af ansøgninger til en opslået stilling lå den perfekte kandidat, og i nogle tilfælde vil en annonceret rekruttering give bedre mening. Af den grund kan løsningen derfor nogle gange være en kombination af de to rekrutteringstyper.

  • Headhunting kræver også en meget stor tillid til dem, der udfører rekrutteringen. Har de erfaringer og den rette etik, kombineret med evnerne til at finde et godt match? hvis ikke, bliver oplevelsen hurtig dårlig for alle parter. Seriøse rekrutteringsvirksomheder skal arbejde med meget høje etiske standarder, ellers kan vi simpelthen ikke levere til den tungere del af dansk erhvervsliv.

Vi vejleder dig gerne i forhold til den type rekrutteringsproces, som giver mest mening, når du skal have en ny nøglespiller med på holdet.
Der er nemlig meget, der kan tale for og imod både headhunting og opslåede stillinger.

Kompetent – foran på teknologi og erfaring

Har du brug for hjælp til rekruttering?

Vi vil gerne hjælpe dig.
Kontakt os i dag, og få en uforpligtende snak om, hvordan vi finder din nye medarbejder.

Kompetent – foran på teknologi og erfaring!

Copyright © 2024 All Rights Reserved Kompetent Search A/S